A Clockwork Orange
| A Clockwork Orange BD
Butik | Pris | Gå til butik | Gucca | Tjek prisen | |
I en nær fremtid er Alex (Malcolm McDowell) leder af en ungdomsbande. Høje af hallucinerende mælkedrinks hærger banden byen og nærmeste omegn på natlige togter. Alex’ tre interesser i livet er ultravold, sex og Beethoven. Ingen bliver skånet, når Alex’ behov skal opfyldes, heller ikke hans egne bandemedlemmer, som han styrer med hård hånd.
Efter et voldeligt overfald med dødelig udgang fanger politiet Alex. Han dømmes og sættes 14 år i fængsel. Staten skal imidlertid bruge pladserne i fængslerne til politiske fanger. Alex bliver derfor testperson i Ludovico-kuren – en kur, der på kort tid omvender kriminelle voldsmænd til mønsterborgere. Fastspændt og fyldt med medikamenter tvinges Alex til at se film med vold og sex. Inden længe føler han lede ved sine før så elskede interesser.
Alex bliver sluppet ud i samfundet igen, men blot for at opleve sine tidligere ofres hævn. Han evner ikke at forsvare sig mod volden, og som en sidste udvej forsøger han at begå selvmord. Da han vågner op igen, er han i pressen blevet udråbt til offer for regeringens Ludovico-kur. Regeringen med den populistiske indenrigsminister i spidsen forsones med Alex foran en samlet presse. I et sidste drømmesyn ser vi, at Alex er kommet sig, han er igen sit eget gode gamle ”jeg”.
|