Den evige klovn, Charlie Chaplin, mente, at den bedste løsning på ethvert problem var at lave sjov med det. Dermed kom fascismen til at stå for skud i “Diktatoren”, og de onder, som han så i 1950’ernes samfund blev mål for hans satiriske stikpiller i “En konge i New York” (1957). Filmen handler om en væltet monark, som ankommer til New York og opdager, at hans premierminister er stukket af med alle hans penge. Efter at have oparbejdet en enorm hotelregning bliver han overtalt til at indspille tv-reklamer. I mellemtiden møder monarken en kvik fyr, som repræsentanter fra regeringen forsøger at presse til at forråde sine forældre. Frustrationerne over et samfund, der betaler enorme summer til slyngler og snyde else, samtidig med at det underminerer sin egen forfatning, bliver til sidst for meget for monarken, som forlader landet efter at have givet den unge mand ud igter om en lysere fremtid.