The World Is Not Enough (1999):
Da den elegante Agent 007 (Pierce Brosnan) får til opgave at beskytte arvingen til en olieformue, kastes han hovedkulds ud i en forrygende og livsfarlig duel med den skånselsløse terrorist Renard (Robert Carlyle), der er ufølsom overfor smerte. Han er derfor så godt som usårlig og udgør en af Bonds farligste modstandere nogensinde. Med åndeløs spænding, kraftfulde skuespilpræstationer og uforglemmelig action er dette en eksplosiv Bond-thriller...
Goldfinger (1964):
Målet er ædelt metal - guld!. Den mystiske Goldfinger, besat af guldets forheksende trolddomskraft, er James Bonds modstander i denne film. Både de britiske og amerikanske myndigheder har længe fulgt hans bevægelser. Goldfinger ejer verdens største private guldbeholdning og har planer om at udvide denne. Målet for Goldfingers aktion er Fort Knox. Her er nemlig amerikanernes utrolig godt bevogtede guldbeholdning, til en værdi af 15 mill. dollars...
Moonraker (1979):
Briterne har lånt rumfærgen Moonraker af amerikanerne, men inden de når at se skyggen af den, bliver den kapret. James Bond sættes på sagen, og sporene leder ham hen imod Drax Industries, som har konstrueret rumfærgen. Inden længe finder Bond ud af, at manden bag, Hugo Drax, ikke har rent mel i posen. Sammen med CIA agenten Dr. Holly Goodhead finder Bond ud af, at den magtsyge Drax har til hensigt at dræbe alle mennesker på jorden og befolke planeten med en ny race...