FRA DEN LEGENDARISKE GYSERKONGE STEPHEN KING
Tågen lægger sig som en mur omkring supermarkedet i den lille by. Tågen kommer efter stormen, der afbrød telefoner, strøm og radioforbindelser, så alle strømmer til supermarkedet efter forsyninger. Og da tågen lægger sig, er det som om, de er alene i verden – i hvert fald indtil en mand flygter skrigende ind i butikken: Der er noget i tågen – noget, der lige tog hans ven! Er dette Dommedag, straffen for vore synder? Snart er der tydelige beviser for, at noget dødbringende skjuler sig i den grå uigennemtrængelige tåge.
DEN TREDOBBELT OSCAR®-NOMINEREDE INSTRUKTØR FRANK DARABONT (DEN GRØNNE MIL, EN VERDEN UDENFOR) portrætterer på uhyggelig vis menneskets adfærd, når frygten dominerer og instinkterne tager over. I den mandlige hovedrolle ses Thomas Jane (The Punisher, Dreamcatcher), der tvinges til at tage skæbnesvangre valg i den uigennemtrængelige tåge.