For politibetjent Rodriguez i Mexico står valget mellem guld eller bly – at lade sig bestikke eller blive fundet død i en grøft. For Helena Ayala kommer det som et chok, da hendes mand arresteres, og hun må indse, at deres ekstravagante livsstil er finansieret med narkopenge. For højesteretsdommer Wakefield i USA falder udnævnelsen til leder af narkobekæmpelsen – karrierens højdepunkt – sammen med den smertelige opdagelse, at hans egen datter er fanget i misbrug. Fra markerne i Sydamerika til brugerne i USA trækker kokainen sit spor af vold, korruption, død og tragiske menneskeskæbner…
Mesterinstruktøren Steven Soderberghs Oscar®belønnede storfilm om narkoproblemerne i den amerikanske hverdag. Gribende, råt og usminket indblik i en verden, hvor det of€ficielle slogan ”Just Say No” bare ikke holder.