Kontakt kundeservice  |  privacy-policy  |  Tilmeld nyhedsbrev  |  Log ind  |  Opret profil
Forsiden -> DVD film -> 90 Års Fødselsdagen
Kategorier
90 Års Fødselsdagen
90 Års Fødselsdagen

90 Års Fødselsdagen DVD


ButikPrisGå til butik
GuccaTjek prisenTil butik
Den ældre engelske overklassedame Miss Sophie (May Warden) fejrer sin 90-års fødselsdag. Ligesom de tidligere år har hun inviteret sine fire nærmeste venner: Sir Toby, admiral von Schneider, Mr. Pommeroy og Mr. Winterbottom. Festen har imidlertid en enkelt mangel: herrerne er efterhånden alle døde, og da de forståeligt nok ikke kan være personligt tilstede, er hendes butler James (Freddie Frinton) nødt til at overtage de fire herrers roller omkring middagsbordet.

James skal derfor ikke blot servere menuen (der består af Mulligatawny-suppe, kuller, kylling, samt frugt til dessert) for sin arbejdsgiver, men også servere de tilhørende drikkevarer (sherry, hvidvin, champagne og portvin) til de fire imaginære herrer, skiftevis spille deres roller og ved hver ret udbringe en skål for værtinden og tømme bægeret. Da han gør det for alle fire, bliver han mere og mere fuld og tømmer til sidst blomstervasen i stedet for et drikkebæger og udfører efterhånden mere og mere fjollede påfund. Men det er lidt uklart, hvorvidt det er de spillede gæsters fuldskab han efterligner, eller om det er ham selv der er fuld. Freddy Frinton får det optimale ud af rollen, og viser utallige varianter af kunsten at skænke op og bære ud. Derudover lykkes det ham næsten hver gang at snuble over et tigerskinds hoved – selvom han også formår at undgå det et par gange.

Før hver tur rundt om bordet spørger den mere og mere lallende butler: "The same procedure as last year, Miss Sophie?" Og hun svarer selvfølgeligt: "The same procedure as every year, James." (På dansk: "Samme fremgangsmåde som sidste år, frøken Sophie?" – "Samme fremgangsmåde som hvert år, James.")

Til sidst afslutter Miss Sophie aftenen med et indbydende "I think I££ll retire", hvortil James efter det obligatoriske "The same procedure as last year? – The same procedure as every year" svarer ved at blinke med det ene øje til publikum og nonchalant udtaler "Well, I££ll do my very best", hvorefter de trækker sig tilbage til de øvre gemakker.