Christian Arhoff - Okkenej Okkeja Box [3-disc]
| Christian Arhoff - Okkenej Okkeja Box [3-disc] DVD
Butik | Pris | Gå til butik | Gucca | Tjek prisen | |
Bedstemor går amok (1944):
Efter et langt og trælsomt liv, hvor BEDSTEMOR bliver tyranniseret af ægtemanden, bliver den rare gamle dame enke og arver en formue. Nu tager hun revanche! Hun strør om sig med penge - til stor forargelse for hele familien. Desperat forsøger man at få hende umyndiggjort. Familiens forsøg på at stoppe den gamle dames leg med pengene giver anledning til masser af barokke og særdeles komiske situationer. Der bliver appelleret flittigt til lattermusklerne - og afslutningen er umulig at forudse...
Københavnere (1933):
De to unge venner Erik og Gorm fejrer eksamen i Tivoli – og nogle dejlige danserinder fra Tivoli følger med dem hjem. Erik bliver forelsket i Marguerite, men det passer slet ikke hans mor, der hellere ser et bryllup med fabrikant Steens datter, Rita. Eriks stedfar finder derimod, at Maguerite er en sød pige. Senere viser det sig, at hun er datter af hans ungdomskæreste, den folkelige kogekone, Olivia. Her er alt hvad der kræves af en ægte dansk folkekomedie: Det unge par, der ikke må få hinanden, gamle kærester, der mødes igen og festlige situationer og herlige løjer – inden alt falder på plads.
Panik i familien (1945):
Året er 1905... Et par glade handelsrejsende, Hansen og Larsen, holder en stor afskedsfest for kunderne. De vil slå sig ned i storbyen for at starte en forretning med dameundertøj. Men de herrer må flygte ud af byen - skarpt forfulgt af to mænd der, med god grund, mener at Hansen og Larsen har udvist en særdeles upassende interesse for deres kærester.
Mange år senere... Hansen og Larsen er døde og borte, men Hansen & Larsen er ikke desto mindre stadigvæk en af byens førende forret-ninger - nu ledet af de to sønner. Begge er gode solide borgere - med penge på kistebunden og gift med et par meget myndige damer, der nidkært våger over familiernes gode navn og rygte. Men så dukker to vagabonder op i byen - de ligner de to direktører Hansen & Larsen så meget, at det er umuligt at se forskel på dem... - nu bliver der panik i familien..!
|