Den samling af de bedste danske film fra perioden 1940-1949 indeholder følgende 5 klassikere:
Genopdag Danmarks filmhistorie med de største danske filmklassikere fra seks årtier. I seks forskellige DVD-bokse præsenterer vi den danske filmskat med populære filmtitler fra 40’erne, 50’erne, 60’erne, 70’erne, 80’erne og 90’erne. Det er danske film i alle genrer – for alle danskere.
Dansk film var i 1940’erne påvirket af anden verdenskrigs rasen, der på den ene side inspirerede til socialrealistiske dramaer som Astrid og Bjarne Henning-Jensens De Pokkers Unger – anerkendt som Danmarks første egentlige børnefilm – og på den anden side lystige musicals og komedier som Bolettes Brudefærd og Alle Går Rundt Og Forelsker Sig. Det var årtiet, hvor Gustav Wieds bøger ”Livsens Ondskab” og ”Thummelumsen” blev slået sammen til Emanuel Gregers’ biograf-komedie Thummelumsen. Og hvor skuespillerinden Bodil Ibsen instruerede blandt andre Poul Reichhardt og Ib Schønberg i gyserfilmen Mordets Melodi.