Dansk Krimi Box [3-disc] DVD
Butik | Pris | Gå til butik | Gucca | Tjek prisen | |
Jeg mødte en morder (1943):
Henrik frelste tre år tidligere Annie fra et hårdt liv i byen. Men deres ægteskab går dårligt, de skændes og slider i det for at få deres lille gård til at løbe rundt. Annie er rastløs og utilfreds med det hårde liv. Da hun skyder Henriks hund, slår det klik for ham. I raseri dræber han hende. Han flygter og søger ly hos forfatterinden Eva. Hun finder hurtigt ud af at Henrik er på flugt – eftersøgt for mord – men fatter sympati for den unge mand og undlader at melde ham til politiet.
Farlig ungdom (1953):
Det begynder nærmest som en leg. Egon vil gerne spille lidt smart og kan ikke stå for kammeraternes gruppepres. Men snart går det rivende galt, og Egon ryger på ungdomshjem. Han svigtes af sine omgivelser og drøner for alvor ud ad en kriminel løbebane. Ingen hjalp ham, da det gjaldt. Kold og kynisk organiserer han nu en forbryderbande og slår til... En af 50ernes vigtige danske film der satte fokus på et af efterkrigstidens store samfundsproblemer – ungdomskriminalitet.
Ulvetid (1981):
Anna og Tom bor i et afsides hus i Nordsjælland. Efter en abort plages Anna af depression og frygt for at miste Toms kærlighed. Hendes frygt bliver ikke mindre, da en glødende beundrer af Toms bøger, Ellinor, dukker op. Hun medbringer sin tamme ulv Nero. Tom bliver så inspireret af Ellinor og ulven at han går i gang med en ny roman. Samtidig lader han dem flytte ind på ejendommen. Lamslået protesterer Anna. Uden virkning. Kort tid senere henter Ellinor 7 ulve mere. Vilde ulve. Mens ulvenes uhyggelige hyl stiger mod nattehimlen, vokser spændingerne mellem de tre - indtil de når et ulideligt anspændt niveau. Konfrontationen er uundgåelig.
|