Danskernes Egen Historie: Oplevelser Fra Frederiksberg
| Danskernes Egen Historie: Oplevelser Fra Frederiksberg DVD
Butik | Pris | Gå til butik | Gucca | Tjek prisen | |
Den 13. oktober ser en ny historisk DVD om livet på Frederiksberg dagens lys – som se-neste skud på stammen i successerien Danskernes egen Historie. ‘Oplevelser fra Frederiksberg’ bliver spækket med enestående optagelser, som tager os med på oplevelse i den gamle by gennem de sidste hundrede år. Filmoptagelserne er alle fundet i lokalarkiver og lokalhistoriske foreninger eller sendt ind af borgere, som med unikke filmklip er med til at skildre dagligdagen på det gamle Frederiksberg.
Frederiksberg er – og har altid været – en by med sin helt egen sjæl. Det bliver tydeligt på ’Oplevelser fra Frederiksberg’, som tager os med tilbage i tiden og viser os hidtil usete optagelser af hverdagslivet på Frederiksberg gennem hele 1900-tallet. Vi inviteres med inden for på byens store arbejdspladser – alt fra Rådhus og Radiohus til Frederiksberg Hospital, Fisker & Nielsen og Bryggeriet ’Stjernen’. Vi drager med på udflugt til den gamle Zoo og Frederiksberg Have – og får et kig ind bag kulissen i revyer og på teatre. Der er hverdagsidyl for alle pengene i barbermester Jensens gamle butik, og drama og tragedie, når vi oplever bombardementet af Den Franske Skole. Vi får med andre ord det gamle Frederiksberg med hjem i stuen – i levende billeder som byder på overraskelser, morskab, vemod og nostalgi.
|