Dogme Box
| Dogme Box DVD
Butik | Pris | Gå til butik | Gucca | Tjek prisen | |
Et Manifest og et kyskhedsløfte. Ti regler og det ellers glemte ord: Dogme.
I 1995 - 100 år efter den første offentlige biografforestilling - lancerede filminstruktøren Lars von Trier manifestet Dogme 95, som introducerede en ny frigjort måde at lave film på. Efterfølgende gik Trier og hans tre dogmebrødre - Thomas Vinterberg, Søren Kragh-Jakobsen og Kristian Levring - igang med at skabe en filmisk bølge, der i dag står som et enestående kapitel i dansk og international filmhistorie.
Dette er den definitive samling af de fire dogmebrødres allerede klassiske film: Se Christian give sin far et valg mellem en gul og en grøn tale i FESTEN; se Karen blive draget ind i et kollektiv af unge mennesker, der 'spasser ud' i IDIOTERNE; se Kresten blive konfronteret med sin retarderede bror og den smukke escortpige i MIFUNES SIDSTE SANG; og se en busfuld turister, der strander i Namibias ørken i THE KING IS ALIVE.
Udover ekstramateriale på de enkelte film medfølger en bonusdisk med yderligere dokumentarprogrammer om dogme-kollektivet, manifestet, reglerne, filmene, modtagelsen, indflydelsen, myterne og hvad det alt sammen førte med sig. Kort sagt alt, hvad man behøver vide om Dogme 95 - fra idéen opstod, over lanceringen i Cannes 1998, frem til idag.
|