Krydderiet. Det er en af de mest eftertragtede skatte i universet, det er porten til en større indsigt, det er kilden til visdom. Men kun på planeten Arrakis, også kendt som Dune, eksisterer det. Det er her, at en gigantisk konflikt er ved at udspille sig…
I del 1, er to store familiedynastier låst fast i en bitter fejde. Herskeren af Dune, Duke Leto Atreides (WILLIAM HURT) stå over for et angreb på tronen fra sin ærkefjende, den brutale og kynisk intelligente Baron Harkonnen (IAN MCNEICE). Gennem et udspekuleret forræderi, lykkes det Baron Harkonnen at invadere Arrakis, hvor han dræber Duke Leto, og efterlader sønnen Paul (ALEC NEWMAN) og hustruen Jessica (SASKIA REEVES) i den tro at de er døde. Men det lykkes dem at overleve i den grusomme ørken hos Arrakis´s oprindelige folk, de hemmelighedsfulde Fremen. Og gennem sin naturlige autoritet, og sine specielle evner, bliver Paul leder af Fremen folket.
I del 2, fortsætter Harkonnen familien deres brutale og blodige styre på Dune, men samtidig er det lykkedes Paul at forene Fremenklanerne i en guerillastyrke, der bekæmper Harkonnens hensynsløse “krydderihøstning” aktiviteter. Med hjælp fra det mystiske “Livets Vand” begynder Paul at opdage sine sande evner, og bliver endelig i stand til at acceptere sin skæbne, hvilket fører til den uundgåelige konfrontation om det invaderede kejserdømme. Oscar®vinderen HURT (Broadcast News, One True thing) står i spidsen for en lang række af internationale stjerneskuespillere, bl.a. MCNEICE (Valmont, Et Ikke Helt Almindeligt Liv), den Oscar®nominerede GIANCARLO GIANNINI** (Hannibal) og SASKIA REEVES, i denne episke beretning, der er baseret på Frank Herberts succesfulde klassiker fra 1965.