En Mand Kommer Hjem
| En Mand Kommer Hjem DVD
Butik | Pris | Gå til butik | Gucca | Tjek prisen | |
Vi er i en lille, smukt beliggende dansk provinsby. Det er sommer og byen står på den anden ende. Alle sejl er sat til for at fejre, at den verdensberømte operasanger, Hans Christian Schmidt, er på vej fra Italien for at aflægge sin fødeby et besøg. Han er den eneste person, der nogensinde har kunnet bringe denne ellers lidt søvnige by på landkortet, og nu øjner mange af byens borgere deres chance for at blive en del af berømmelsen, ikke mindst hotellets direktør og byens borgmester. Og den koleriske udenlandske kok, der er blevet fløjet ind til lejligheden, vil gribe denne enestående mulighed for at skabe sit livs ultimative, kunstneriske måltid. Også kærlighedens store pose bliver rystet ved denne lejlighed, uanset om det egentlig skyldes, at EN MAND KOMMER HJEM
For midt i selve forvirringens epicentrum, befinder en smuk, ung mand sig. han hedder sebastian, og står overfor at skulle giftes med den skønne og temperamentsfulde Claudia, der assisterer borgmesteren med forberedelserne til modtagelsen af byens berømte søn. Sebastian, der hjælper til i køkkenet på hotellet, sidder og skræller grøntsager ude i restaurantens gård, da der sker noget, der ikke skulle være sket. Pludselig dukker en gammel kæreste, maria, op lige foran Sebastian. Hun har været væk et stykke tid, på grund af en lidt skrøbelig psyke, og arbejder nu som stuepige på hotellet. Maria og Sebastian mødes og et helt orkester med sød musik opstår. Ja, for der er også blandet et orkester ind i arrangementet, og de har det med at øve på de mest ubelejlige steder og tidspunkter.
Nu blander Sebastians mor sig, selv om hun egentlig burde have nok med at passe sit eget besynderlige forhold til Sebastians fars søster, og med at lægge låg på en fortid, hvor den hjemvendende operasanger har sunget et meget erotisk titelparti. Den stakkels Sebastian går helt op i limningen, og bliver kylet ud af Claudia så snart hun får færden af sin rivalinde, hvilket selvfølgelig ikke tager lang tid for en kvinde som netop Claudia.
Og så ankommer operasangeren! Han er selvfølgelig mere end almindeligt besværlig, og vil hverken synge eller spise (til kokkens store fortvivlelse!). Det hører desuden med til operasangerens utilregnelighed, at han kan finde på at lange ud efter sin stakkels italienske hustru. men selv om han er selvcentreret og egoistisk får han alligevel færden af et eller andet, der vækker nogle følelser til live inde i ham, da han tilfældigvis bliver involveret i de tumultagtige dønninger af Sebastians komplicerede brud med Claudia og den stormende forelskelse i maria. Operasangeren kan pludsleig lytte og være charmerende, og tager rollen som en faderlig, åndelig mentor for den noget usikre og forvirrede Sebastian.
Da festlighederne går i gang ruller blodet raskere i hele byen, og der drikkes og danses i den sangvinske stemning op til den overraskende afslutning på den berømte mands besøg.
|