HOW THE WEST WAS WON er en fortælling om, hvordan mændene i bjergene udforskede landet, hvordan jægerne udryddede bisonflokkene, hvordan minearbejderne ledte efter El Dorado, hvordan kvægfolket opbyggede personlige imperier, og hvordan mennesker på samfundets bund flygtede fra forfølgelse – alt sammen set med Macahan-familiens øjne. Og det er historien om de amerikanske indianere, der var både tapre og modige, men håbløst i undertal, og endte som de store tabere i forbindelse med erobringen af det vilde vesten.
Boks 4 fortsætter sagaen og giver os 8 timers rendyrket western-eventyr, fordelt på fem afsnit i spillefilmslængde, der beskriver spændingen, romantikken og eventyret i forbindelse med den store folkevandring mod det uudforskede og farlige vilde vesten i tiden efter den amerikanske borgerkrig.