Hvem myrdede Nanna Birk Larsen? Det var spørgsmålet, der optog hele nationen da Danmarks fjerde mest sete DR tv-serie til dato, ’Forbrydelsen’ rullede over skærmen. Serien, der opnåede en flot Emmy nominering og blev set af mere end 2 millioner seere. Nu er hele tv-serien samlet på dvd for første gang. Her følges opklaringen og konsekvensen af en grusom forbrydelse, som forgrener sig vidt og bredt i København. Startskuddet på efterforskningen lyder og jagten på gerningsmanden gør vidt forskellige mennesker til en del af den samme skæbnesvangre historie. Efterhånden som efterforskningen udvikler sig, breder konsekvenserne sig og inddrager mennesker fra vidt forskellige miljøer - fra gymnasieelevernes verden af skjulte dagsordener, over indvandrergruppers lukkede miljøer og embedsmandsvældet på rådhuset, til de mange mere eller mindre synligt involverede i en benhård valgkamp. ’Forbrydelsen’ er skabt af det Emmy-vindende hold med Søren Sveistrup i spidsen, som også stod bag TV succesen ’Nikolaj og Julie’.