Forsvar 02 (afs. 4-5)
| Forsvar 02 (afs. 4-5) DVD
Butik | Pris | Gå til butik | Gucca | Tjek prisen | |
Dramaserien Forsvar, kendt fra TV2, skrevet og instrueret af intruktørerne og forfatterne bag tv-serier som Rejseholdet og Nikolaj & Julie. Spændende og medrivende tv-serie om livet på et advokatkontor i midten af København. Gennem serien følger man advokaternes liv - i både glæde og fest, såvel som nederlag og tragedie.
AFSNIT 4: “UDEN FOR LOVEN”
Advokat Leo Zielinski har første arbejdsdag hos Frank & Christensen, og han inddrager straks halvdelen af Rebecca Neumanns kontor – til hendes store utilfredshed. De øvrige advokater har det heller ikke godt med, at Mikael Frank har ansat stofmisbrugeren Leo Zielinski, der samtidig demonstrerer sine ufine metoder, da han skal forsvare skuespilleren Lasse Weiss i en narkosag. Rebecca Neumann går i retten for den kvindelig betjent Kirsten Laursen, som har banket sin venindes voldelige mand for derefter at spærre ham nøgen inde i en kælder. Men Rebecca Neumann får en mistanke om, at sagen også handler om sex, penge og en velplanlagt flugt.
AFSNIT 5: “DEN GODE SØN”
Den småtbegavede René Iversen tilstår mordet på en mand kaldet Pataya-Bent, men forsvarsadvokat Mikael Frank fornemmer, at den unge mand gemmer på endnu større hemmeligheder. Rebecca Neumann fornemmer også, at der er noget helt galt i sagen om den excentriske millionær Manfred Bering, som har givet en uforholdsmæssig stor løncheck til sin butler, der nu er anklaget for åger. Den virkelighedsfjerne rigmand gør ikke sagen nemmere, da han forvirret dukker op i byretten – iført ridetøj og overbevist om, at han er på vej til den årlige rævejagt. Imens opruller Mikael Frank de forvirrende omstændigheder bag mordet på Pataya-Bent, men sagen tager pludselig en tragisk drejning – også for forsvarsadvokaten selv.
|