Gamle Danmark - Episode 4
| Gamle Danmark - Episode 4 DVD
Butik | Pris | Gå til butik | Gucca | Tjek prisen | |
Paul Hammerichs Danmarkskrønike for første gang på DVD! Genoplev de gyldne øjeblikke fra vores danske historie, med Paul Hammerich som den blændende fortæller bag sit skrivebord.
PAUL HAMMERICH er kendt som en af vor tids allermest respekterede journalister og forfattere. Velfunderet, vidende, skarp og seriøs – men frem for alt en blændende og folkelig fortæller, som bl.a. har skrevet flere afsnit til TV-serien, Matador. På grundlag af sin populære Danmarkskrønike, skildrer han her ”et lille sorgløst, snusfornuftigt folks forvandling fra luvslidt bondeland til industrialiseret overflodsssamfund. Ikke den fulde sandhed, ikke hele historien, men en krønike om hverdagen bag den”. Med ’Gamle Danmark’ har Paul Hammerich skabt et fremragende historisk tidsbillede med dybde og substans, et flagskib i dansk historieformidling – og en eksklusiv klassiker på DVD.
4. Kongens datter og folkets sønner. 1949-55
Gamle Danmark 4 skildrer perioden 1949-1955 med den nye Grundlov af 5. juni 1953 og kvindens stilling I samfundet som hovedtemaer. Det politiske afsnit behandler Hans Hedtofts mindretals regering, der falder til fordel for Erik Eriksens VK-regering og grundlovsændringen gennemføres med Eriksen som statsminister. Tronfølgeloven fører prinsesse Margrethe i centrum og dermed hele kvindesagen i søgelyset. I denne periode får vi den første kvindelige højesterretsdommer, pofessor og borgmester. Udsendelsen skildrer markante kvinder som Helga Pedersen, Eva Madsen, Greta Andersen, Lis Hartel, Bodil Begtrup og Karen Blixen. Kønsfejden opleves i 1946, hvor den ugifte skoleinspektør Inger Marie Nordentoft blev gravid, og i 1948 da de kvindelige præster ordineredes. Opfattelsen af kvinden beskrives i filmklip om Mødrehjælpen, kvinden på arbejdspladser, modeopvisninger, miss-konkurrencer, reklame- og spillefilm, underholdningsindslag, som Raquel Rastennis “Rengøringsvise” og Hannah Bjarnhofs “PH-vise”, Gitte Hænning “Giftes med farmand” og kulminerer i sagen om Chris Jorgensens kønsskifte. Udsendelsen afsluttes med gennemgang af nyt regeringsskifte i 1953, hvor Hedtoft atter overtager ansvaret og bl.a. gennemfører idéen om “Nordisk Råd”. Hans karriere ender brat ved hans død i forbindelse med 1. nordiske møde i Stockholm januar 1955, og udsendelsen slutter ved hans bisættelse 4. feberuar 1955.
Forfatter og fortæller: Paul Hammerich;
Producer: Gert Fredholm;
Fotograf: Leif Jappe.
|