I Østtyskland får Alex’ mor et hjerteanfald lige før murens fald. Otte måneder senere vågner hun af sin koma, men lægerne forklarer, at hun ikke vil overleve chokket over, at hendes elskede DDR ikke længere eksisterer.
Alex må derfor skjule den hastige samfundsudvikling og skabe et illusionsnummer for sin sengeliggende mor. Heldigvis er Alex yderst opfindsom, for han får brug for alle kneb for at overbevise moderen om at verden, som hun kender den, stadig består.