Bob Maconel (Slater) er et nul, der hader sit arbejde og sit liv. Han mobbes af kollegaerne dagligt, kvinderne synes han er ulækker. En dag putter han en pistol i sin taske og går på arbejde. Hver en kugle er tiltænkt en kollega - eneste undtagelse er den kvindelige sekretær Vanessa (Cuthbert), som han er hemmeligt forelsket i. Det hele leder frem mod det uundgåelige. Men så træder tilfældet ind og en begivenhed, som kunne have været enden på det hele, forandrer Bobs liv for altid. Som Fight Club og The Usual Suspects er HE WAS A QUIET MAN en film, der garanteret tager røven på dig.