”Husker du....” 40 stærke DVD’er, der med baggrund i DRs store arkiv viser en masse dokumentariske, sjove, underfundige klip og fjernsyn fra en periode, der forandrede verden - 1960 til 2000.
- året er 1969.
"Et lille skridt for mennesket, men et stort spring for menneskeheden", sådan siger Neil Armstrong, da han som det første menneske sætter foden på månen. Månelandingen er den altoverskyggende begivenhed i 1969, hvor lille Danmark skam også kommer på verdenskort med en mere jordnær begivenhed - frigivelsen af billedpornografien. 1969 er endvidere året hvor Verner Panton holder fest på farvepaletten, Ikea kommer til Danmark og dybfrostkniven er årets must i køkkenet.
Hver dvd omhandler 1 år ad gangen og seeren bliver taget med på den helt store tur, hvor de bedste og sjoveste begivenheder fra ind- og udland vises. Også de helt nære ting tages under kærlig behandling som fx. Hvad snakkede danskerne om i 60’erne? Hvilket tøj gik vi i? Hvilke sange sang vi under bruseren? og hvilke strømninger var centrale i tiden?