Så længe Marc kan huske, har han haft overskæg. Det har været en uløselig del af hans udseende, ja selve hans identitet. Ved en pludselig indskydelse barberer han det af, og til hans store overraskelse bemærker hans kone Agnes og deres fælles venner overhovedet
ikke forandringen. Marc konfronterer Agnes med det, men hun påstår hårdnakket, at Marc aldrig har haft et overskæg. Snart går det op for Marc, at der er væsentlige detaljer fra hans liv, som han tilsyneladende er den eneste, der kan huske, og han begynder at tvivle
på sin personlighed, sine minder og sin omverden.
LA MOUSTACHE spiller puds med vores opfattelse af identitet, realitet og hukommelse og byder på en fascinerende og virkelighedsudfordrende oplevelse i stil med hjernevridende film som ”Being John Malkovich” og ”Evigt solskin i et pletfrit sind”.