One Shot:
ONE SHOT er et trekantsdrama om de hemmeligheder og løgne, man kan ruge på så længe, at de til sidst bliver til indre sandheder. Det er også en film om en datters opgør med sin hippiemor. Vi oplever de to hovedrolleindehaveres nådesløse portrættering af en mor for hvem nærhed, er ensbetydende med sex og en datter, der føler sig svigtet og overset. Filmen tegner et kritisk billede af en generationskonflikt mellem 1960’er generationens og 1980’ernes ideologier, og titlen ONE SHOT referer til, at den er optaget i ét langt skud på 74 minutter uden ét eneste klip. Blandt andet herfor fik filmen den fornemme kritikerpris påden 30. udgave af Moskva Filmfestival samt et utal af fl otte anmeldelser.
Han, Hun & Strindberg:
Peter er arbejdsløs teaterinstruktør. Han er ved at synke ned i modløshed, desillusioneret over ikke at kunne finde et job. Det påvirker forholdet til kæresten Marie. Derfor foreslår hun, at de sammen opsætter et stykke af Strindberg med deres kendte skuespillerveninde Liza (Hjejle), som forestillingens trumfkort. Det skulle hun ikke have gjort, for Liza går efter både stykkets hovedrolle og instruktør - bl.a.a med topløse billeder af sig selv på mobiltelefonen. Peter lader sig forføre, mens Marie kæmper imod med alle midler…
Baby:
Marc og Cadett ku’ være så lykkelige, hvis ikke de var så forskellige og hvis de kunne enes om økonomien – specielt nu hvor Marc skylder mange penge til…Eddy, lettere sentimental lånehaj, der dyrker sine sorte sider i et sadomasochistisk forhold til… Leni, der drømmer søde drømme om en forfatterkarriere mens hun vantrives med at oversætte pornofilm. De er storbyens pulserende blod. Unge. Fortravlede. Rastløse. På evig jagt efter succes, kærlighed, sex og penge. Med en attitude der siger stærk og selvstændig. Men på desperat udkig efter forståelse og bekræftelse. Det ku’ være dig og mig – eller nogen vi tror, vi kender…