Livvagterne
| Livvagterne DVD
Butik | Pris | Gå til butik | Gucca | Tjek prisen | |
En ny slags kriminalitet har ramt Vesteuropa: Forbrydere fra Mellem- og Østeuropa forsøger med vold og kidnapning at overtage forretninger og selskaber. Det eneste forsvar mod denne form for kriminalitet er private sikkerhedskorps. Så længe, man betaler dem – og de er dyre – vil de gøre alt for at beskytte dig.
Politimanden Johan Falk (Jakob Eklund), der i Anders Nilssons forrige film ”Noll Tolerans” blev uvenner med sin chef, er nu solidt placeret bag et skrivebord. Han savner politiarbejdet ude på gaden og overvejer derfor at skifte job til netop et af de private sikkerhedskorps.
Johan Falks gode ven, Sven Persson (Samuel Fröler), er kommet i voldsomme problemer. Han har haft en tøjkæde i Baltikum, og da en af hans fabrikker i Estland bliver saboteret af den lokale mafia, kontakter han Nikolaus Lehmann (Christoph M. Ort), en sikkerhedsekspert, der mod en procentdel af Svens overskud, påtager sig at standse chikanen. Da det går op for Sven, hvilke metoder Nikolaus Lehmann benytter sig af, aflyser han forfærdet deres aftale og rejser hjem til Sverige. Men Lehmann har ikke tænkt sig at opgive den indbringende aftale – og nu er ikke kun Svens forretninger, men hele hans familien i overhængende fare.
Johan Falk er i mellemtiden begyndt at arbejde i et privat sikkerhedskorps, og han råder Sven til at søge beskyttelse et sådant sted. Men Nikolaus Lehmann giver ikke op af den grund, og snart begynder en kamp på liv og død.
|