Kontakt kundeservice  |  privacy-policy  |  Tilmeld nyhedsbrev  |  Log ind  |  Opret profil
Forsiden -> DVD film -> Lystspils-Farcer Box [3-disc]
Kategorier
Lystspils-Farcer Box [3-disc]
Lystspils-Farcer Box [3-disc]

Lystspils-Farcer Box [3-disc] DVD


ButikPrisGå til butik
GuccaTjek prisenTil butik
Laan mig din kone (1957):
Salgschef Lund øjner muligheden for at blive underdirektør i det babyudstyrsfirma, han arbejder i. Uheldigvis har han hverken kone eller baby. Det er ellers kvalifikationer, som både chefen og en konkurrerende kollega finder helt nødvendige. Lund lader derfor som om, han har været gift længe. Den lille nødløgn får imidlertid uoverskuelige konsekvenser, da chefen inviterer Lund og frue til middag. Lund må på jagt efter en kone til låns - og så griber forviklingerne om sig i et rasende tempo.
Den ene skøre og muntre situation afløser den anden i Aage Stentofts forrygende lystspil-farce, hvor et væld af folkekære skuespillere medvirker.
 
I dag begynder livet (1939):
Den unge maler Peter møder en aften en sød ung pige - på en meget dramatisk måde. I et jalousidrama affyrer pigen, Vera, et par skud mod sin ven, og hun rammer tilfældigt Peter. Ingen kommer noget alvorligt til, så opstandelsen falder hurtigt til ro. Vera forklarer, at hendes ven har svigtet hende til fordel for en veninde, og af frygt for politiet overnatter hun hos Peter. Vera og Peter falder pladask for hinanden - og bliver gift. Nu er alt rosenrødt - men ikke ret længe. Veras søster flytter nemlig ind hos de nygifte - og så starter intrigerne...
 
Hans store aften (1946):
Handlingen foregår i København i 1938. Jonas Tofte er tjener, men han er mere end det. Han er også forfatter og har skrevet en komedie, som nu står umiddelbart foran sin premiere. Bliver stykket vel modtaget, er Jonas og hans søde kone med ét ude af deres trange kår - så vil alle regninger blive betalt, og drømmene vil få vinger. Men avisens anmelder er humørsyg på grund af jalousi. Værre bliver det, da komediens primadonna får nerve-sammenbrud, da hendes kæreste pludselig forlader hende. Problemerne tårner sig op inden den store aften...