Natural History: Sharks 2
| Natural History: Sharks 2 DVD
Butik | Pris | Gå til butik | Gucca | Tjek prisen | |
Hvid haj, rød trekant, Natural World udforsker det fascinerende forhold mellem nordlige søelefanter og hvide hajer Hvert år lægger tusindvis af nordlige søelefanter sig på strandene langs den californiske kyst for at yngle.De er ikke alene. Stedet er kendt som den røde trekant, da det overvåges af hvide hajer, der kommer for at jage søelefanterne. Natural World følger en babysøelefant, der fødes på denne kyst, og to potentielle jægere og opdager, at hvide hajer ikke altid jager alene – disse to søstre jager sammen. Når babysøelefanterne er blevet stærke nok til at klare sig, forlader søelefanterne og deres følge af rovdyr stranden. Deres bestemmelsessted har hidtil været et mysterium. Denne film afslører det mærkværdige faktum, at hajerne følger søelefanterne overalt. Det viser sig, at begge krydser store verdenshave. At begive sig ud på en rejse tværs over Stillehavet er en vigtig begivenhed i denne unge søelefants liv – især med sådan nogle mægtige rovdyr i hælene. Vil den lære at overleve og blive en af de største sælarter i verden ligesom dens mor? For de fleste mennesker ville det at blive angrebet af en haj være nok til at holde dem væk fra havet resten af livet. Men ikke kameramand Mike de Gruy, som ikke blot er draget ud på en personlig mission for at lære at forstå det dyr, der angreb ham, men desuden genskaber sit rædselsvækkende møde med uhyret fra dybet. Mike de Gruy må være en af de modigste og mest engagerede kameramænd, der findes. Efter at have været tæt på at miste sin arm til en hvidhaj i 1979 har han brugt timevis på at filme disse væsner. Han tøvede heller ikke med at dykke ned i havet for at filme den mindeværdige spækhuggersekvens i The Trials of Life. Hans film skildrer den utrolige forskelligartethed og opførsel blandt hajer, en af de ældste og mest gådefulde arter på Jorden. Hajen er havets ubestridte sværvægtsmester. Dens mageløse evne til at tilpasse sig forskellige miljøer og dens uforudsigelige, men forbløffende avancerede opførsel gør den til et væsen, der stadig er omgivet af megen mystik. Hajens slagmark afslører råt for usødet dramaet i hajens verden – konflikterne, angrebsstrategierne og sanseteknikkerne, som du aldrig har set dem før. Det er et unikt indblik i det usædvanlige batteri af sanser, der står til hajens rådighed, og i hvordan de bruger dem til at lokalisere og stille skarpt på deres bytte. Undervandsoptagelser med den nyeste teknologi kombineret med avanceret grafik giver os et grundigt indblik i hajens liv og levested. Forskellige hajarters opsøgnings- og angrebsmønstre analyseres ved hjælp af grafikskabt radar- og sonarudstyr. Verdens dygtigste undervandsfotografer leverer billederne, som giver os et fascinerende indblik i hajens jagtstrategier.
|