Natural History: Wolf - Coyote - Dingoes DVD

En 400 kvadratkilometer stor del af Nordamerikas Rocky Mountains agerer krigsskueplads i Wolf. Det er en af Nordamerikas mest succesrige ulveflokkes jagtmark. Ved hjælp af luftbåret overvågningsudstyr og “prey-cam” giver denne film os et unikt indblik i jagten set ud fra byttets synspunkt. Programmet udforsker udholdenhed, snigeevne, reflekser og adræthed. Og det afslører, hvordan ulvene bruger skovens naturlige akustik til at forstærke de hyl, de kommunikerer med, og skræmme andre flokke væk ved at få deres egen flok til at lyde meget større, end den faktisk er. Ulven er naturens bedste strateg, den jager i flok, og rivaliseringen mellem ulveflokke står på uafbrudt. Rivaliseringen kan være voldsom, og kampene ender somme tider fatalt for individer på begge sider. Ulvens mest frygtindgydende rival er gråbjørnen. Hvert forår genoptager de to racer deres kamp om retten til den bedste mad, et eksklusivt territorium og et sikkert sted for deres afkom. Dette nye, intime indblik i et velkendt rovdyrs liv giver os overraskende indsigt. Programmet ser også på de beslutninger, hver enkelt ulv må tage: Er det bedre at holde sig til flokken og samarbejde i håbet om at nedlægge et større bytte eller at være enspænder og overleve på mindre byttedyr? Som om det ikke var kompliceret nok i forvejen, er den flok, vi følger her, tæt på at blive splittet på grund af interne stridigheder.

 

Prærieulven har ulveagtige jagtinstinkter og en bemærkelsesværdig evne til at undgå udslettelse. Visse indianere mener, at de besidder overnaturlige kræfter, og den moderne ranchejer opfatter dem som Djævlen selv. Prærieulve har overlevet på trods af menneskets forsøg på at udrydde dem. De er kommet for at blive. Denne film afslører den sande natur bag deres tilpasningsevne og intelligens. Med deres sælsomme kald, lange, slanke snuder og børsteagtige haler har prærieulve fascineret og frustreret mennesket i årtier. Prærieulve har en stærk social struktur, og en del af forklaringen på deres succes ligger i deres avancerede evne til at kommunikere med hinanden. De har en utrolig bred vifte af udtryk i form af lyde, grimasser og positurer.

 

Dingo – outbackens udskud. I nationalparker er de fredede, men de lokale betragter dem som skadedyr. Hvad stiller man op med et dyr, som turisterne elsker, men farmerne skyder uden tøven? Lige siden den første dingo satte sin pote på australsk jord for omtrent 4.000 år siden, har arten været i krig. De er blevet beskudt, forgiftet og gjort forbudt ved lov. Australierne har nu bygget verdens længste hegn – det strækker sig over mere end 5.000 kilometer – blot for at holde dingoerne væk fra kontinentets letteste bytte: får. Men til farmernes store fortrydelse trives arten fortsat overalt lige fra ørkenen til bjergene. De trives, fordi de, på trods af at de er nådesløse dræbere, der tilmed anklages for af og til at snuppe et spædbarn, lever og jager i flok. Hvalpene vokser op under gruppens beskyttelse, og dingoerne kan udnytte deres kombinerede list til at jage store dyr. Dingoer er intelligente, kærlige og i stand til at have livslange forhold og er naturens bevis på, at samarbejde i samfund med ordnede forhold fungerer.