Once
| Once DVD
Butik | Pris | Gå til butik | Gucca | Tjek prisen | |
En irsk gademusiker ernærer sig ved at spille de sædvanlige klassikere for tilfældige forbipasserende i Dublins gader. Som mørket sænker sig, bliver hit-repertoiret gradvist erstattet af hans egne numre. Numre, han spiller for sig selv og sin egen fornøjelses skyld, for han tvivler alt for meget på sit eget talent til at turde håbe på, at andre skulle gide høre på sangene. En aften viser det sig dog, at han tager grueligt fejl. En tjekkisk immigrant og blomsterpige stopper op og lytter. Hun charmerer sig hurtigt vej ind i den håbefulde musikers ellers ensomme tilværelse. Da de kort efter mødes igen, tager hun ham med til en klaverbutik, hvor hun efter aftale med indehaveren har fået lov til at øve sig, og her spiller de deres første nummer sammen. Opildnet af musikken, af hinanden og af drømmen om at slå igennem, beslutter de sig for i fællesskab at skrive og indspille numre til et album, som de efterfølgende indspiller i et lille studie i Dublin - alt imens et helt særligt venskab opstår mellem dem. Begge er de ensomme. Og begge har de rod i kærlighedslivet. Men i musikken finder de en fælles drøm - og i en kort stund også en lunefuld lindring for deres ensomhed.
|