Poeten Og Lillemor Boks [3-disc]
| Poeten Og Lillemor Boks [3-disc] DVD
Butik | Pris | Gå til butik | Gucca | Tjek prisen | |
POETEN OG LILLEMOR
Vi møder Poeten og Lillemor i en lille kvistlejlighed, hvor de forsøger at klare dagen og vejen, hele tiden forfulgt af en fæl kreditor. Lykken tilsmiler dem dog, for en dag modtager Poeten et legat, der sætter dem i stand til at realisere deres drøm om den stråtækte bondehusidyl. Poeten får fred til at digte, og samtidig bliver de venner med de mest mærkværdige og interessante mennesker. Barberen Anton (Ove Sprogøe) og hans forlovede, Vera (Lis Løwert), den spøjse bager (Dirch Passer) og byens betydningsfulde slagter (Karl Stegger). Poeten bliver kontaktet af en kendt komponist, som vil have ham til at skrive teksten til en popmelodi – en opgave der får overraskende konsekvenser.
POETEN OG LILLEMOR OG LOTTE
Poeten og Lillemor venter deres første barn, og en lille pige, Lotte, kommer til verden, og livet i det lille digterhus er for altid forandret. Lotte bliver Poetens inspiration til mange digte, men ak, hun bliver også så forstyrrende for hans arbejde, at Lillemor indretter skrivestue til ham i udhuset. Hos naboerne går livet sin gang. Vera vinder 5.000 kr. i en konkurrence – penge, som får overraskende konsekvenser. Bageren er blevet gift med den yndige Lise; men en skønhedskonkurrence forstyrrer idyllen. Poeten bliver kåret til Årets Digter, men økonomien vakler og de risikerer at miste digterhuset, så Lillemor må med vanlig snusfornuft tage sagen i egen hånd.
POETEN OG LILLEMOR I FORÅRSHUMØR
For tredie gang skal vi nu møde Poeten og Lillemor, den populære filmatiserede tegneserie. Alt er fryd og gammen i den lille hyggelige landsby, hvor de bor. Det er blevet forår, og det kan få mange finurlige fornemmelser frem i enhver. Bageren ansætter en svend, der har sangstemme, kabinescooter og et godt øje til bagerens kone. Slagteren har et godt øje til en yndig pin-up. Og Poeten, der er totalt blottet for økonomisk sans, har et godt øje til et motoriseret køretøj. Dette kunne godt gå hen og få katastrofale følger, men som i alle andre eventyr ender alt i fryd og gammen, så man bliver helt i forårshumør.
|