Sam Ryan er en skarpsindig retsmediciner og hun behandler hver enkelt sag med stor respekt. Hendes veludviklede retfærdighedssans driver hende til at finde sandheden. I hovedrollen som Sam Ryan ses den prisbelønnede, nordiske skuespillerinde Amanda Burton.
Buried Lies
Sam flytter fra London tilbage til Cambridge for at arbejde som specialist på et universitetssygehus. Hendes første sag er en 6-årig pige, der er omkommet ved en tragisk drukneulykke. Sam får mistanke om, at pigen har været udsat for mishandling og genåbner en gammel sag, hvor en lignende fremgangsmåde har været brugt. Mange er imod, at liget graves op, men det er af stor vigtighed for at kunne fange morderen. Sam finder sammenhængen – en mand med nær tilknytning til begge ofre.
Long Days, Short Nights
Sam bliver personligt involveret, da hun tvinges til at undersøge liget af en berygtet, forhenværende elev, og kronvidnet senere påstår, at han tidligere har været i kontakt med Sam. Det påvirker hendes vidneforklaring i retten, og hendes chef lader en anden retsmediciner overtage sagen. Men Sam giver ikke op så let, og til sidst er han nødt til at lytte til hende.
Darkness Visible
Sam kaldes ud midt om natten for at undersøge et brutalt mord på en politibetjent i en fængselscelle. Midt i sorgen på politistationen viser efterforskningen, at mordet var et forsøg på mørkelægning af en helt anden sag. Mens Sam knokler med den vanskelige opklaring, dukker hendes tidligere kærlighed op og forkludrer hendes privatliv.
Sins of the Father
Et forkullet lig findes i en udbrændt restaurant, og det viser sig at være faren til Tran, en af Sams elever fra Vietnam. Pigen havde for nyligt opsøgt Sam for at få råd vedrørende hendes fars beslutning om at gifte hende bort til en forretningspartner. Nu er pigen forsvundet, og Sam leder efter hende. Da hun bliver fundet, må Sam lægge øre til en skræmmende beretning om familiens flugt og en mareridtsagtig rejse fra det sydlige Kina. Men fortæller pigen nu også alt ...?