Star Wars 3 disc box
| Star Wars 3 disc box DVD
Butik | Pris | Gå til butik | Gucca | Tjek prisen | |
Star Wars: Episode IV - Stjernekrigen Jedi ridderne anses for næsten udryddet og Imperiet hersker over galaksen med pratisk taget uindskrænket magt. Kun en lille gruppe oprørere gør modstand ved at stjæle de hemmelige planer til Imperiets nyeste og mest frygtindgydende våben: Dødsstjernen. Imperiets mest frygtede skikkelse, Darth Vader, har fået til opgave at skaffe planerne tilbage og udrydde den sidste rest af modstand. Lige inden Prinsesse Leia tages til fange af Imperiets styrker, sender oprørerne hende et nødsignal, der ved et tilfælde opfanges af den unge, uskyldige Luke Skywalker. Luke tager nu hånd om sin egen skæbne og begiver sig ud på den livsfarlige færd for at redde prinsessen og bistå oprørerne i kampen mod ondskabens imperie. Undervejs får han følgeskab af så uforglemmelige skikkelser som den vise Obi-Wan Kenobi, den evigt selvsikre Han Solo, den loyale Chewbacca og robotterne R2-D2 og C-3PO. Eventyret kan begynde!
Star Wars: Episode V - Imperiet Slår Igen Det er mørke tider for oprørerne. Efter et dræbende slag om basen på den isdækkede planet Hoth, er oprørerne splittet og forfulgt af Imperiets stormtropper. Luke Skywalker opsøger den gamle, mystiske Jedi mester Yoda i planeten Dagobahs tågede sumpe, mens Han Solo og prinsesse Leia undslipper Imperiets rumflåde til den smukke Cloud City, højt over planeten Bespin. Darth Vader forsøger at tvinge Luke Skywalker over på Den mørke Side og lokker ham i en fælde, hvor de to endelig står over for hinanden i en kamp til døden. Under den ultimative duel, hvor blot ét forkert skridt vil være skæbnesvangert, finder Luke endelig ud af, at hans skæbne ikke er helt så tilfældig, som han havde troet...
Star Wars: Episode VI - Jedi Ridderen Vender Tilbage I dette spektakulære sidste kapitel af Star Wars sagaen, haster Luke Skywalker og prinsesse Leia til planeten Tatooine for at redde Han Solo, der er blevet nedfrosset af galaksens mest modbydelige og uappetitlige gangster, Jabba the Hut. Efter den dødsensfarlige redningsaktion slutter oprørerne sig til stammen af små, men modige Ewoks i en sidste kamp på Imperiets stormtropper på skovplaneten Endor. Imperiets kejser og Darth Vader forsøger for sidste gang at tvinge Luke til at skifte side, men på samme tid forsøger Luke at omvende Darth Vader. Den galaktiske krig kulminerer da oprørerne samles i et sidste stort angreb mod Imperiets nye, endnu ufuldendte Dødsstjerne. Det store slag, der for altid skal afgøre galaksens skæbne!
|