I fjor charmerede instruktøren Gurinder Chadha biografpublikummet verden over med sin komedie ”Bend It Like Beckham”. I sin nye film BRIDE AND PREJUDICE forvandler Chadha en berømt klassisk, engelsk 1700-talsroman ”Stolthed og fordom” af Jane Austen til en nutidig farvestærk filmmusical á la Bollywood.
Instruktøren har lovet at være tro mod bogens handling, selvom familien Bennet fra Hertfordshire nu bliver familien Bakshi fra Indien.
Den populære indiske skuespiller Aishwarya Rai spiller hovedrollen som Elisabeth Bennet, og den kommende stjerne Martin Henderson (”The Ring”, ”Sweet Dreams”, ”Torque”) spiller Darcy.
En eftertragtet, rig ungkarl dukker op til et bryllup i en lille indisk landsby sammen med sin amerikanske ven Will Darcy. Moderen til 4 giftefærdige døtre lurer straks muligheden for at score den perfekte svigersøn. Men den kloge og stædige Lalita har sat sig for, at hun vil gifte sig af kærlighed...