Super Børne Box [3-disc]
| Super Børne Box [3-disc] DVD
Butik | Pris | Gå til butik | Gucca | Tjek prisen | |
Terabithia (2007):
Med tankens kraft kan man overvinde mange ting. Selv de ubehagelige drillerier i skolen. Det ved 11-årige Jess og Leslie alt om. Begge falder de uden for fællesskabet på deres skole i en lille amerikansk provinsby, hvor de dagligt må stå model til de andre børns mobning og hån. Men de to outsidere finder snart ud af, at de har mere til fælles end blot at være dem, de andre ikke gider lege med. Jess er god til at tegne og Leslie er god til at fortælle historier og ude i skoven i nærheden hvor de bor, opdigter de kongeriget Terabithia. En helt ny verden, befolket af magiske skabninger og væsner, åbenbarer sig. Her er de fritaget fra frygten om at blive mobbet eller ligge under for andres regler og bestemmelse. Jess og Leslie er de eneste, som kender indgangen til det imaginære land, hvor de udnævner sig selv til konge og dronning over skovens skabninger, der alle minder om virkelige personer, de kender. Mange timer bliver brugt i skovens eventyrlige dyb hver dag efter skole, men en dag tager Leslie på egen hånd til Terabithia og en tragisk ulykke indtræffer... 'Terabithia - et hemmeligt land' er skabt af produktionsselskabet bag 'The Chronicles of Narnia; The Lion, The Witch and the Wardrope', Walden Media, og er baseret på Katherine Patersons prisbelønnede roman THE BRIDGE TO TERABITHIA fra 1977.
Hurlum Haj / Shark Bait (2006):
Den lille fisk Per kommer ud på sit livs rejse, da hans forældre bliver fanget i et fiskenet, og han må forlade sit hjemlige, forurenede farvand ud for Boston for at rejse den lange vej ud til det store hav, for at bo hos sin skøre tante Perle i det myldrende og farverige koralrev. Her møder Per sin drømmefisk - havets mest populære pige Cordelia - og han falder straks pladask for hende. Men den store, onde tigerhaj, Thor, er også lun på Cordelia og spænder finne for den spirende romance. For at redde Per fra at blive hajføde lader Cordelia sig forlove med den frygtindgydende Thor, og nu må Per samle alt sit mod og kæmpe for både sit liv og sin kærlighed – godt hjulpet på vej af den sære, gamle skildpadde Nerissa. ”Hurlum Haj” er en storslået 3D-tegnefilm for både små og store poder med kærlighed til fantastiske dybhavseventyr i stil med ”Find Nemo” og ”Stort Ståhaj”.
Arthur & Minimoyserne (2006):
Arthur og Minimoyserne er et storstilet, fortryllende og bevægende eventyr baseret på de populære børnebøger skrevet af instruktøren Luc Besson (Det Femte Element). Besson udgav den første bog i serien i 2002, og alene i Frankrig har bogens salgstal oversteget 1.000.000 eksemplarer. Der er i alt skrevet fire bøger i serien, som er oversat til dansk, hvoraf dette er filmatiseringen af hans første udgivelse. Hovedpersonen, den 10-årige Arthur, bliver i sin sommerferie passet af sin bedstemor ude på landet. Arthurs bedstefar forsvandt på mystisk vis for fire år siden, men i sit gamle bibliotek har han efterladt notater om sin opdagelsesrejse i Afrika. Her finder Arthur beskrivelser af den 2 mm høje stamme Minimoyserne, som lever i perfekt harmoni med naturen.
|