Kontakt kundeservice  |  privacy-policy  |  Tilmeld nyhedsbrev  |  Log ind  |  Opret profil
Forsiden -> DVD film -> SvampeBob Firkant 07 - Havfruemand Og Klæbedreng
Kategorier
SvampeBob Firkant 07 - Havfruemand Og Klæbedreng
SvampeBob Firkant 07 - Havfruemand Og Klæbedreng

SvampeBob Firkant 07 - Havfruemand Og Klæbedreng DVD


ButikPrisGå til butik
GuccaTjek prisenTil butik

Denne DVD indeholder 10 episoder fra den kendte tv serie:

 

31A – HAVFRUEMAND OG KLÆBEDRENG

Da Havfruemand og Klæbedreng tager afsted på weekend, beder de SvampeBob og Patrick om at passe deres hus. Inde i huset finder de den onde superskurk Strålemand nedfrosset i en beholder. SvampeBob kan ikke lade være med at tø ham op, og han narrer dem til at sætte sig fri ved at fortælle dem, at de har gjort ham god. Da de sætter ham fri, finder SvampeBob og Patrick ud af, at han løj for dem, og de antager selv rollerne som Havfruemand og Klæbedreng for at fange ham igen og redde Bikini Bunden. I et idiotisk opgør lærer vi, at Strålemand ikke tror på, han er blevet god, men SvampeBob og Patrick har faktisk forandret ham, og han opgiver at være ond.

 

31B – EGERN VITTIGHEDER
Da SvampeBob begynder at fortælle nedsættende vittigheder om egern, bliver han en stand up sensation. Til at begynde med er Sandy med på den, men folk begynder snart at behandle hende, som om hun virkelig var dum og ildelugtende. Hun bliver såret og spørger SvampeBob, om han ikke nok vil fortælle en anden slags vittigheder. Det går SvampeBob med til, men det er en kæmpe fiasko, så han går hurtigt tilbage til egernvittighederne. Sandy inviterer ham hjem til middag for at fejre det i kuppelen og opfører sig akkurat så dumt, som SvampeBob påstår egern gør, og han får, hvad han har fortjent.

 

32A – UDFORDRINGEN

Sandy og SvampeBob konkurrerer i vildskab om, hvem der er bedst til ekstreme undervandsaktiviteter. Jo længere tid de konkurrerer, jo flere folks opmærksomhed tiltrækker de, og SvampeBob har snart en lille skare omkring sig, der hepper på ham som deres undervandshelt og buher af Sandy, fordi hun er en landkrabbe. Det står lige, indtil Sandy taber, fordi hendes dykkerdragt ikke kan tåle trykket på de ekstreme dybder langt nede i havet. SvampeBob og hans kammersjukker praler, og Sandy udfordrer dem til at komme op på overfladen og se, hvordan de vil klare den der. Rædselsslagne går de op til overfladen og bliver jagtet af en måge. Sandy redder dem i sidste øjeblik.

 

32B – JORDNØDDEN
SvampeBob og Patrick går i Zoologisk have, og SvampeBob smider uskyldigt en jordnød efter en østers for at få den til at bevæge sig. Østersen går amok, og pludselig vil myndighederne vide, hvad der er sket, og hvem der har gjort det. Den modløse østers fortsætter med at græde og forstyrre hele Bikini Bunden, og alle inklusive Patrick bliver besatte af at finde den, der kastede jordnødden, bliver straffet. SvampeBob graver sig selv længere og længere ned ved hårdnakket at benægte, at det var ham. Til sidst fortæller politiet ham, at de har fundet den skyldige, og de trækker afsted med Patrick og påstår, han var den eneste, der var til stede, da det skete. SvampeBob kan ikke lade Patrick tage skylden for noget han har gjort på trods af, at Patrick nu er helt overbevist om, at han gjorde det. Til sidst indrømmer SvampeBob, at det var ham.

 

33A – ØNSKER

Et anker sætter sig fast i Blækwards vindue, så SvampeBob, Patrick og Blækward kravler alle op ad rebet for at se, hvem den ansvarlige er. Det er Den Flyvende Hollænders skib, og han gør dem til slaver, der skal arbejde på dækket resten af deres liv! Blækward bliver dog hurtigt smidt over bord, fordi han er så irriterende. SvampeBob og Patrick elsker at være slaver på Hollænderens spøgelsesskib, og det driver ham til vanvid. Den nu vrede Hollænder beslutter sig for at spise dem dagen efter, så SvampeBob og Patrick stjæler hans særlige middagssokker som hævn. Han går med til at give dem tre ønsker. De bruger hurtigt de første to ønsker. Deres skæbne vil blive afgjort af publikum, der stemmer over telefonen og internettet.

 

33B – GARY SKAL I BAD
Det er tid til at Gary skal have et bad, men det vil han ikke have. SvampeBob prøver at lokke ham op i badekarret, men Gary nægter at hoppe i. Gary narrer SvampeBob ved at lokke ham udenfor. SvampeBob falder i en mudderpøl og ender med at være mere beskidt, end Gary nogensinde har været. Gary mjaver og går indenfor.

 

34A – VELKOMMEN TIL BLIKSPANDEN

Hr. Krabbe taber SvampeBobs ansættelseskontrakt som grill-kok i et væddemål til Plankton, og SvampeBob er tvunget til at arbejde i Blikspanden. Mens han er der, har SvampeBob så meget hjemve, at han ikke kan stege en eneste burger. En fortvivlet Plankton forsøger at behage SvampeBob ved at overdænge ham med gaver og kærlighed. Han forkæler ham så meget, at SvampeBob begynder at opføre sig som en forkælet teenager. Plankton prøver at smide ham ud, men SvampeBob siger, han ikke har lyst. Plankton ender med at betale hr. Krabbe for at tage SvampeBob tilbage.

 

34B – SKITSEBOB
Da SvampeBob og Patrick finder en blyant fra overfladen, begynder de at tegne med den. Alt hvad de tegner, bliver levende! Snart begynder de at lave små tåbelige spilopper med deres naboer, blandt andet en grov skitse af SvampeBob, de kalder SkitseBob. SkitseBob slipper hurtigt fri og begynder at drille alle SvampeBobs venner, og SvampeBob får skylden. Så begynder han også at drille SvampeBob og Patrick. SvampeBob visker hans tegning ud, men den kommer tilbage igen ved at tegne sig selv, og de har en viskekrig. Må den bedste svamp vinde.

 

35A – DEN HEMMELIGE ÆSKE

Patrick har en æske, og han vil ikke vise SvampeBob, hvad der er i den, fordi det er en hemmelighed. SvampeBob forstår ikke, at Patrick vil holde noget hemmeligt for ham, og han lader som om, han er ligeglad med, hvad der er i æsken, men i virkeligheden er det ved at drive ham til vanvid. Til sidst får SvampeBobs nysgerrighed overtaget, og han bryder ind i Stenen om natten for at stjæle æsken. Da SvampeBob opdager, at der ikke er noget i æsken, bliver han skuffet og går. Patrick er taknemmelig for, at SvampeBob ikke fandt det hemmelige rum i hans æske.

 

35B – TOSSEORKESTRET
Da Blæks rival fra gymnasiet praler med at være en succesfuld dirigent, lyver Blækward og påstår, at han også har et succesfuldt orkester. Hans rival tilbyder Blækward og hans orkester at træde til i stedet for ham på det berømte Boble Stadion. Blækward tager imod tilbuddet, og det går op for ham, at han skal skaffe et orkester i en fart. Han hverver SvampeBob, Patrick, Sandy osv. til at spille i sit orkester, men de opfører sig som en flok idioter ved prøven, og Blækward kan ikke styre dem. Til sidst indser han, at han kommer til at gøre sig selv til grin på stadion. Men SvampeBob osv. tager sig sammen i sidste minut og spiller fantastisk. Blækward ender med at se fantastisk ud foran sin gamle rival.