Kontakt kundeservice  |  privacy-policy  |  Tilmeld nyhedsbrev  |  Log ind  |  Opret profil
Forsiden -> DVD film -> SvampeBob Firkant 08 - Spøgelsestime
Kategorier
SvampeBob Firkant 08 - Spøgelsestime
SvampeBob Firkant 08 - Spøgelsestime

SvampeBob Firkant 08 - Spøgelsestime DVD


ButikPrisGå til butik
GuccaTjek prisenTil butik

Denne DVD indeholder 10 episoder fra den kendte tv serie:

 

36A – SPØGELSESTIME
For at tjene flere penge beslutter hr. Krabbe sig for, at Den Knasende Krabbe nu skal holde åbent 24 timer i døgnet. Han beordrer SvampeBob og Blækward til at arbejde hele natten på natteholdet – også kaldet kirkegårdsholdet. I begyndelsen er SvampeBob bange, så Blækward driller ham ved at fortælle uhyggelige historier om ” hakkeslagte-skæreren”. Snart får deres paranoia taget i dem og de er overbeviste om, at nogen prøver at liste sig ind på dem for at dræbe dem. Det viser sig, at fyren bare ville have en ansøgningsblanket.

 

36B – KRABBEKÆRLIGHED
Fru Puff besøger Den Knasende Krabbe, og hr. Krabbe bliver straks vild med hende. Han hverver SvampeBob til at hjælpe sig med at forføre Fru Puff. SvampeBob prøver at spille Kirsten Giftekniv, men han ødelægger det hele, og hr. Krabbe truer med at fyre ham. Til sidst viser det sig, at hun ikke behøvede at blive forført, for hun var vild med hr. Krabbe lige fra starten.

 

37A – STILEN
SvampeBob har lektier for på Sejlerskolen. Han skal skrive en stil på 800 ord til den efterfølgende dag. SvampeBob begynder at skrive den, men han kan ikke koncentrere sig. Timerne flyver afsted, og SvampeBob er udmattet og kan ikke koncentrere sig om opgaven. I vildelse forestiller han sig, at hans bukser på tørresnoren taler til ham og mobber ham med, at han har udsat det og ikke gik i gang noget før. SvampeBob hallucinerer mere, og det viser sig, at det faktisk var en drøm. Han har fem minutter til at skrive stilen, og det gør han faktisk. Han beskriver alle de ting, han så i sin skøre drøm.

 

37B – SAMMEN MED EN DUMMERNIK
Da Patricks forældre kommer over på Søstjerne Dag, bliver Patrick sur over, at de stadig ikke tror, han er særlig klog. SvampeBob tilbyder at spille dum ved siden af Patrick, så han kan fremstå klogere i forældrenes øjen, men deres plan giver bagslag, da Patrick glemmer, at SvampeBob kun spiller skuespil og tror, at SvampeBob virkelig er dum. SvampeBob og Patrick konkurrerer med hinanden for at bevise en gang for alle, hvem der er den klogeste, blot for at opdage, at det slet ikke er Patricks rigtige forældre, men to søstjerner, der ligner dem, som er gået forkert.

 

38A – SØMANDSSNAK
SvampeBob læser et ’slemt’ ord bag på skraldespanden bag Den Knasende Krabbe, og han forstår ikke, hvad det betyder. Han spørger Patrick, der forklarer ham, at det er et fint ord, og de begynder begge at bruge det i enhver tænkelig sætning. Men da hr. Krabbe hører dette, går han bersærk og advarer dem om ikke at bruge ordet igen. Senere da SvampeBob ved et uheld kommer til at bruge det ’slemme’ ord, løber Patrick ind for at sladre til hr. Krabbe. SvampeBob jagter ham, og i postyret slår hr. Krabbe sin tå og kommer selv til at sige det ’slemme’ ord. SvampeBob og Patrick tror ikke deres egne ører og spæner over til hr. Krabbes mor for at sladre, og hun får dem alle til at male sit hus som straf.

 

38B – UKENDT KUNSTNER
Blækward underviser i kunst på voksenuddannelsescentret i Bikini Bunden, og SvampeBob dukker op som den eneste elev. SvampeBob er et naturtalent, og Blækward knuser hans selvtillid med al sin kritik. SvampeBob forlader klassen overbevist om, at han ikke har talent for det. Da en kunstsamler ankommer sekunder senere og vil have Blækward til at lave en statue til parken, indser Blækward, at han har brug for SvampeBobs hjælp og tigger ham om at komme tilbage og prøve igen. Men Svampebob kan ikke længere lave kunst, og det er nu alt sammen lige så grimt som Blækwards. Blækward ødelægger alt udstyret, og det lander i en bunke bag ham. Da kunstsamleren ankommer, spørger han, om bunken er en statue. Blækward benægter alt kendskab til det. Bunken bliver sat sammen til en fantastisk statue, der bliver sat op i parken med et skilt, hvor der står ’ukendt kunstner’. Blækward bliver aldrig anerkendt som kunstner overhovedet.

 

39A – BRANDMANDS-JÆGEREN
Da den pengegriske hr. Krabbe opdager, at kunderne er vilde med SvampeBobs specielle Krabbeburger med brandmandsgelé, overbeviser han SvampeBob om at skaffe så mange brandmænd, han kan. SvampeBob skaffer nemt store mængder af de venlige væsener og tømmer helt Brandmandsengen med undtagelse af Navnløs, hans personlige yndlingsbrandmand. Men Navnløs er ikke så glad for SvampeBobs mangel på respekt for Brandmandsengen og jagter SvampeBob for at vise ham, hvor dårlige forhold hr. Krabbe holder brandmændene under. Da svampeBob indser, hvad han har gjort, går han sammen med Navnløs for at befri alle brandmændene fra den grådige hr. Krabbe

 

39B – GRILLKOKKE-LEGENE
Fastfood Olympiaden er i gang, og hr. Krabbe har meldt SvampeBob til i alle disciplinerne. Mens Patrick ser på, beslutter han sig for, at han også vil være med. SvampeBob forklarer ham, at man skal arbejde på en fastfood restaurant for at deltage. Patrick får hurtigt arbejde på Blikspanden, og Plankton tilmelder Patrick som sin repræsentant. SvampeBob og Pats venskab bliver ødelagt, da hr. Krabbe og Plankton pisker dem til at blive dræbermaskiner. De konkurrerer, og det er uafgjort indtil sidste disciplin, hvor SvampeBob og Patrick begge indser, at de ikke kan lade en simpel konkurrence komme i vejen for deres venskab. Hr. Krabbe og Plankton ender med at bryde om den olympiske titel.

 

40A – BLÆKWARD OG SVAMPEBOB STREJKER
Da Blækward er sikker på, at hr. Krabbe udnytter ham, overbeviser han den naive SvampeBob om, at de skal true hr. Krabbe med at strejke. Da hr. Krabbe fyrer dem begge, prøver en frustreret Blækward at lære SvampeBob kunsten at gå strejkevagt, men forretningen kører bare endnu bedre for hr. Krabbe, og Blækward blive tvunget til at holde en tale om, hvordan de vil ”ødelægge restauranten”. Da Blækward har mareridt om at være arbejdsløs sammen med SvampeBob resten af livet, giver han efter over for hr. Krabbe, og de laver en aftale, men først efter at SvampeBob har taget Blækwards tale bogstaveligt og har ødelagt Den Knasende Krabbe fuldstændigt.

 

40B – SANDY, SVAMPEBOB & ORMEN
En stor orm terroriserer Bikini Bunden, og SvampeBob er hunderæd for den. Sandy synes, SvampeBob er en kylling, og hun hiver ham ud i naturen for at stå ansigt til ansigt med ormen. Da de endelig ser ormen, viser det sig, at SvampeBob havde ret, den er grusom. Den jagter Sandy og SvampeBob rundt over det hele.. Mens Sandy og SvampeBob løber for livet, skændes de om, hvis skyld det er. Til sidst slipper de væk og bliver venner igen