The Devils Arithmetic
| The Devils Arithmetic DVD
Butik | Pris | Gå til butik | Gucca | Tjek prisen | |
Dustin Hofman og Mimi Rogers er medproducenter af denne film, som præsenterer sandheden om holocaust, så den kommende generation forstår, hvorfor man aldrig må glemme den. Kirsten Dunst spiller Hannah – en moderne teenager, som går mere op i trends end i historie. Under den traditionelle påskefest er hendes tanker helt andre steder, mens hendes slægtninge taler om koncentrationslejrene. Men så træder Hannah gennem en portal til fortiden og havner i Polen under nazisternes jødeforfølgelse, hvor hun bliver en af sine egne forfædre.
Instruktøren Donna Deitch byder på en uudtømmelig kilde af holocaust-detaljer og genskaber perioden med nøjagtighed og troværdighed. Billederne brænder sig ind på nethinden – hvert et kostume, hvert et hår, hver en lyskilde og hver en skygge fremmaner en følelse af elendighed og desperation. Scenerne emmer af spænding, når flugtplaner slår fejl, og mødre med nyfødte føres bort. Kun historiens magiske rammer, som er baseret på en børnebog af JaneYolen, tillader en livsbekræftende slutning. Selvom karaktererne i denne målbevidste fortælling måske ikke er mangefacetterede, gør skuespillernes store engagement hvert eneste sekund til noget ægte og meningsfyldt. Dunst lader til at kunne bære en film på sine egne skuldre, og Brittany Murphy leverer en fortryllende præstation som Hannahs søde kusine Rivkah.
|