Roy og Moss holder til nede i en stor virksomheds uhumske kælder, hvor de besvarer folks IT-relaterede opkald. Roy har en skidt attitude og et godt øje til damerne, mens Moss stadig bliver klædt på af sin mor og har en spraydåse siddende i bæltet med vand, som han sprøjter ind i øret, når det bliver varmt. Ind i deres verden af ’brugere’, pizzaer, sci-fi og firewalls træder mellemlederen Jen - en frisk, positiv karrierekvinde, der ikke ved op og ned på en bærbar computer. Kan hun introducere de to mænd til den virkelige verden - mænd, der i tilfælde af brand, sender en e-mail til brandvæsnet, mænd, der opfinder psykopater til dating-sites og viser tegn på PMS en gang om måneden?
The IT crowd er ikke en livsstil – det er en sitcom.