The Party
| The Party DVD
Butik | Pris | Gå til butik | Gucca | Tjek prisen |  |
Du inviteres hermed til det vildeste - og sjoveste - Hollywood party, der nogensinde har fundet sted. Historien starter alt andet end stille, faktisk fra komplet kaos, hvorfra den stille arbejder sig opad som et af de fornemste eksempler på Peter Sellers' komiske geni.
Da det lykkes den lidet kendte, men stærkt uheldsramte indiske statist Hrundi V. Bakshi (Peter Sellers) at sprænge en gigantisk Hollywood dekoration til atomer – inden kameraerne er klar – gives der omgående ordre til, at han aldrig, aldrig, ALDRIG mere skal have arbejde i hverken film eller TV-produktioner. Men uheldigvis går noget galt med listerne og istedet for SKAL-FYRES-OMGÅENDE-listen lander Bakshis navn på "A" gæstelisten til et af årets største og vigtigste power-prestige-parties i Hollywood. Det bliver en aften, som hverken værterne eller nogle af gæsterne nogensinde vil glemme...
Herligt afdæmpet og med brug af en af sine finurlige sproglige accenter spiller Peter Sellers en overhøflig og altødelæggende indisk skuespiller, som mere eller mindre har inviteret sig selv til et party i Hollywood i denne skønne, tossede komedie af Blake Edwards.
|