Fra mesterinstruktøren Terry Gilliam (Brazil, The Fisher King) kommer her en poetisk, absurd og mørk komedie om børns evne til at overleve ved fantasiens hjælp. Pigen Jeliza-Rose (Jodelle Ferland) flytter sammen med sin far Noah (Jeff Bridges) – en mislykket rockmusiker og stofmisbruger – til et faldefærdigt hus på landet, da moderen dør af en overdosis. Plantet i en trøstesløs tilværelse, der inkluderer at blande stoffer for farmand, søger Jeliza selskab hos sine nærmeste venner – fire mystiske dukkehoveder. Langsomt dykker hun længere og længere ned i fantasiens hav.
"Tideland er en meget mørk og stærk film, der viser at eventyret til hver en tid er den ensomme fantasis mulighed for at omfortælle en virkelighed, der i realiteten ikke er til at bære." - Politiken