"En utilsløret og skræmmende troværdig skildring af sorg, forsoning og kvindelig seksualitet"
Da deres mor dør af cancer, håndterer søstrene Rose og Lilly tabet meget forskelligt. Yndlingsdatteren Rose søger trøst i sin egen familie, mens lillesøster Lilly føler sig helt alene i verden. Hun forsvinder ind i en destruktiv tilværelse fyldt med kortvarige seksuelle forbindelser, fornedrelse og sadisme. Men bag facaden – under hendes hårde hud – gemmer der sig en nittenårig pige, som er så lammet af sorg og skyld, at ingen tilsyneladende mærker, at hun eksisterer.
Den dobbelt Oscar-nominerede Samantha Morton fik rosende kritik for sit manisk energiske portræt af en kvinde på grænsen til selvudslettelse. Under the Skin er en utilsløret og skræmmende troværdig skildring af sorg, forsoning og kvindelig seksualitet, baseret på instruktøren Carine Adlers kortfilm Fever.