Vild og Blodig
| Vild og Blodig DVD
Butik | Pris | Gå til butik | Gucca | Tjek prisen | |
Det er den altid velspillende Jeff Daniels, der spiller den lidt kejtede Charlie, mens Melanie Griffith lægger al sin frodige ynde i rollen som Lulu. Endelig er det Ray Liotta, der meget overbevisende spiller den voldelige Ray. Filmen er instrueret af Jonathan Demme, der i 1990 blev berømt for Ondskabens Øjne.
Charlie er en af New Yorks nålestribede kontormænd, der en fredag middag er nede på dineren på hjørnet, for at få sin frokost. Ved et tilfælde støder han ind i den frimodige Lulu, der lover ham et lift tilbage på arbejdet. Men i stedet lokker hun ham med til nabostaten New Jersey, hvor hun på et motelværelse lænker ham til sengen, for derefter at forføre ham.
Charlie opfører sig i starten som en hund i et spil kegler, men han falder dog hurtigt for Lulu og hendes erotiske udstråling. Charlie beslutter sig for at tilbringe resten af weekenden sammen med Lulu, og det bringer de to til Pennsylvania, hvor Lulu skal deltage i en gensynsfest på hendes gamle high school. Men her indhenter virkeligheden parret, da Lulus gamle kæreste Ray også dukker op og kræver hende tilbage. Nu må Charlie til at kæmpe for sin nyvundne kærlighed.
|