Krimihelten Kurt Wallander er tilbage i en engelsk version med Kennth Branagh i hovedrollen.
Det er den varmeste sommer i mands minde, svenskerne følger med i VM i fodbold, og kriminalkommissær Kurt Wallander vil gerne på ferie. Men så sætter tre begivenheder politiet i Ystad på den anden ende. En ganske ung, ukendt pige har overhældt selv med benzin og er brændt ihjel midt på en rapsmark. Og en pensioneret justitsminister bliver fundet, myrdet og skalperet, under en båd på stranden. Da endnu et mordoffer fi ndes, skalperet efter samme opskrift, må Wallander indse, at sommeren bliver uhyggelig lang.
Det Næste Skridt/One Step Behind
Det er midsommeraften. Tre unge mennesker mødes i en lysning i en skov i Skåne. De er i kostumer fra Bellmans tid og i gang med hemmelige ritualer. Pludselig runger der skud gennem skoven, og mindre end en time senere er de unge forsvundet fra jordens overfl ade. Samtidig bliver en betjent fra Ystad dræbt i sin lejlighed, og kriminalkommissær Kurt Wallander kommer til at grave dybere i en arbejdskammerats privatliv, end han har lyst til - og fi nder hemmeligheder, han aldrig havde forestillet sig.
Brandvæg/Firewall
En taxachauffør bliver brutalt myrdet af to unge piger. Den ene arresteres, den anden forsvinder sporløst. Et par dage senere finder en nattevagt en mand liggende død foran en pengeautomat. Og straks efter bliver det meste af Skåne mørkelagt, fordi en person er brændt til ukendelighed i en transformator. Kurt Wallander, som leder opklaringerne, aner en sammenhæng og indser det moderne samfunds utrolige sårbarhed.