Wallander Box 4: Film 11 - 13
| Wallander Box 4: Film 11 - 13 DVD
Butik | Pris | Gå til butik | Gucca | Tjek prisen | |
Wallander Box 4 indeholder TV-filmene 11-13.
BLODETS BÅND
Politiet i Ystad finder en båd i havnen, der ligner et slagtehus. Der er blod overalt, men intet lig. Kort efter fl yder liget af en kvinde i land. Et af sporene i efterforskningen fører til Oskar Ung, en af Linda Wallanders gamle fl ammer. Deres tidligere forhold vanskeliggør Lindas arbejde med sagen, og Kurt forlanger, at hun holder sig udenfor. Men det viser sig at være lettere sagt end gjort. Gammel kærlighed ruster aldrig.
JOKEREN
En kvinde bliver fundet skudt i hovedet uden for sin restaurant, en regulær henrettelse, som hendes syvårige datter desuden bliver vidne til. Mordet sker i udkanten af Ystad, men da sagen viser sig at have forbindelser til Malmøs underverden, får Ystad politi hjælp af Frank Borg, en politimand fra Malmø med mildest talt tvivlsomme arbejdsmetoder.
HEMMELIGHEDEN
11-årige Johannes findes død i et kalkbrud. Obduktionen viser, at han er blevet voldtaget og derefter myrdet. Kriminalinspektør Stefan Lindman er gennem skytteforeningen ven med ofrets far og får den utaknemmelige opgave at underrette ham om mordet. Da faren indser, hvad der er sket med hans søn, forlanger han, at Stefan får fat i den skyldige. Stefan giver ham sit ord på, at han personligt vil sørge for at opretholde efterforskningen, og at morderen ikke vil være på fri fod ret længe. Stefan er selv mistænkt for mishandling i forbindelse med en tidligere sag, og mens han venter på den interne undersøgelse, bliver han suspenderet og taget af sagen. Men Stefan viser sig at have en højst personlig grund til at arbejde videre med sagen. Han bærer på en mørk hemmelighed, der dækker over svaret på, hvorfor han netop havnede i Ystad.
|